For nogle dage siden faciliterede jeg groove i et fitnesscenter. Holdet er normalt en zumba-agtig time, ingen af deltagerne havde groovet før og nogle stykker var ikke en gang forberedt på ændringen. Bum. Det kan være en udfordring lige at omstille sig til at gøre noget helt andet, end det man havde sat sig op til, men de var mega seje! Bagefter kom nogle stykker op til mig og vi havde en lang snak, hvor jeg blev mindet om flere vigtige ting.

F.eks. siger vi i groove rigtig ofte sådan noget som “gør det på din måde”, og så synes vi, at det ligger der bare vildt meget frihed i. Og det gør der selvfølgelig, men jeg blev lige husket på, at hvis vi er vant til (og finder tryghed i) at få en præcis guidning ift. hvordan og hvornår vi skal bevæge os, så kan det være en nærmest angstfremkaldende frihed. Hvad vil det overhovedet sige at bevæge sig på min måde?

Nu har jeg efterhånden groovet i en del år og det er blevet så grundlæggende en sandhed for mig, at jeg ikke skal ligne andre, at min måde er den rigtige måde, at jeg gerne bare må lege og udforske uden at bekymre mig om, hvad andre tænker. Og alligevel bliver jeg stadig fanget i mine usikkerheder og jeg kan ha’ dage, hvor forbindelsen til kroppen føles tynd og skrattende. Jeg tror, at min pointe er, at jeg har haft år til at integrere den her sandhed, men har alligevel brug for at minde mig selv om den jævnligt. Og jeg tror, at jeg i snakken med dansedamerne især blev mindet om, at hvis vi altid har danset (og levet) udfra en forestilling om, at der findes en “rigtig” måde, så tager det altså lidt tid at opløse den forestilling og i stedet mærke efter vores egen måde. Derfor; lad os lige anerkende, at det er helt ok med små mærk-mig-selv skridt.

Det vilde og helt fantastiske er, at hvis vi kan finde modet til at undersøge, hvad det så vil sige at danse på vores egen måde, så dukker friheden måske op. Måske allerede første gang på et groove dansegulv, måske med lidt tålmodighed.. Du kan ikke gøre det forkert – DIN måde er den rigtige måde ❤