Livsglæde, skøn motion, fed musik i forskellige genrer, ukompliceret dans i helt din egen stil og ingen krav om at se smart ud! At Groove med Charlotte som facilitator er et pusterum for sjæl og krop, i hyggelige og trygge rammer og i en positiv atmosfære. Man kan ikke undgå at blive i godt humør!
Lise
Jeg kendte ikke noget til GROOVE, da jeg meldte mig til det og var derfor ret spændt på, hvem der ville møde op og hvad det gik ud på. Jeg fandt ud af at alle kan møde op tykke/tynde – gamle/unge – mænd/kvinder. Det var bare så fedt allerede fra den første gang. Man får danset, smilet og grinet, ikke af hinanden, men bare over at det er sjovt og til tider lidt grænseoverskridende. Bagefter var jeg fyldt med energi og efter undervisningen tog jeg mig selv i at synge mere og danse i køkkenet og måske også en smule i supermarkedet. GROOVE kan være lidt grænseoverskridende at komme i gang med, da man jo danser med sig selv sammen med andre man ikke kender. Charlotte er en dejlig lærer som gjorde at jeg følte mig tryg. Det er hendes rolige væsen, men også at hun i sin undervisning er indlevende, inspirerende og professionel. Hun er der altid til tiden og er velforberedt. Så der er fuldt tryk på fra start til slut.
Lone
Min oplevelse med GROOVE. Noget jeg ikke vidste jeg savnede! En frigørelse fra fitness-rutiner, aerobic-gentagelser eller Zumba-uendeligheder. Endelig, blot give los til fed musik, helt til egen rytme. Og med Charlottes vejledning og energi, sådan at man ikke bare står og gentager de dansetrin man nu en gang selv kan finde på. Følte jeg mig rørt hver gang, blev jeg glad hver gang og er jeg overbevist om, at det kun kan være sundt for kroppen og hjernen? JA, JA og JA!!!
Janne
Jeg vil godt sige tak til dig og din meget inspirerende dans, groove er lige noget for mig hvor danseglæden kan udfolde sig også på en tirsdag !! Særlig din måde at undervise og sætte i gang på var inspirerende – du skabte glæde i danselokalet og alle dansede vildt – det var sjovt !
Nina
Jeg dansede med dig og jeg havde de fedeste tirsdag aftener‼️👍❤️
Eva
Du er fantastisk levende og anerkendende og du lærte mig at sætte moves på følelserne💃🏻
Din intro til musik og moves var spot-on; ikke så meget overflødig snak og et par øve-trin, så var vi klar👏 Du gav mig virkelig lov til at opleve og mærke mig selv på en ny måde.
Groove er livgivende, det er sjovt, det er lær’ din krop at kende og nyd at danse med den. Det er energi og glæde. Det er meget personligt, samtidig med at når man danser i en gruppe, bliver det meget intimt hvis man giver sig hen til dansen med hinanden. Det er skønt og livgivende at danse med Charlotte som facilitator.
Line
Groove er alt andet end fitnesscenterdans. Du kan ikke lægge hovedet i omklædningsrummet, men må derimod byde ind med idéer, udforske din kreativitet og bryde egne grænser.
Sara
Jeg er vild med Groove-dans! Jeg elsker at være befriet for danse serier, hvor jeg har svært ved at følge med. Ved Groove kan jeg følge med uden problemer. Jeg er også vild med, at jeg kan lægge så meget energi i dansen, som jeg har lyst til, når man lige er helt tryg ved de andre deltagere. Som bonus er der ingen faste pladser i salen. Ingen har status pladser foran underviseren – jeg synes det er fedt, at der er plads til alle på alle niveauer. Jeg synes, Charlotte gør det meget nemt at være tryg og faciliterer så man har lyst til at danse ud over sin comfortzone.
Tina
Det var rimeligt grænseoverskridende for mig at starte på dit hold, da jeg var en mand på 62, der ikke havde gjort den slags før. Det der tiltalte mig, var omtalen af “fri dans” og at al bevægelse var o.k. Ud over mit handicap – at være gammel mand – er jeg også højre/venstrediffus og har derfor altid haft svært ved at lære noget med “først to gange til højre og så lige en gang frem og så til venstre”, men jeg har altid elsket at danse til fester og koncerter, hvor “man”/jeg kunne skjule mig i mængden! Charlotte havde en så god karisma og glædesudstråling ved det med at røre sig/danse, at jeg hurtigt fik det rigtigt godt med at være tilstede og danse med. Desværre var tidspunkt og beliggenhed for holdet en begrænsning for min fortsættelse på holdet, men jeg håber jeg får muligheden igen en dag. Jeg vendte altid fysisk og psykisk hjem i bedre tilstand end da jeg kom. Tak for støtten, glæden og optimismen Charlotte!
Kaj
Groove er fri dans og mulighed for at give sig hen enten til det fælles i dansen eller til sig selv. Det er en mulighed for at have det dejligt, være glad i maven, fjolle rundt, men også en mulighed for at fokusere indad, få ro, slå hovedet fra og koncentrere sig om kroppen. Det var til tider grænseoverskridende for mig at tosse helt igennem, men den bedste følelse, når jeg gjorde. Charlotte underviser både inspirerende og inkluderende. Hun inspirerer til at give sig hen og har alle med i understregningen af at groove ikke handler om perfekte trin eller koreografi, men om at være og nyde.
Vibeke
Jeg har danset groove hos Charlotte på 2 hold. Charlotte er positiv, engageret og formår at få en til at føle sig godt tilpas, så man kan give slip, gi den gas og nyde dansen. Groove er en fantastisk nem og befriende måde at få danset, få motion og blive i godt humør. Er altid taget derfra høj af energi – PRØV DET 🤗
Käte
Vi var 40 kvinder i alderen fra 25 til 90 år til fest i vores bofælleskab, og Charlotte formåede at få ALLE på dansegulvet for skiftevis at give os hen og give den gas. Ambitionsniveauet blev lagt lige, hvor det skulle være og alle kunne være med takket være Charlottes kompetente og behagelige instruktion. Charlotte havde skræddersyet instruktionen til os bl.a. med noget af vores yndlingsmusik 🙂 Vi blev meget glade!
Rie
Vi har på Stemmefabrikken valgt at inkorporere GROOVE i vores arbejde med autenticitet på vores Bootcamps. Vores deltagere har følt, at det har bidraget enormt til performancedelen af vores sangkursus. Det har været med til at skabe en stærkere forbindelse mellem kroppen og sangen/udtrykket. I den forbindelse har vi valgt at bruge Charlotte som instruktør. Charlotte er som facilitator meget rolig og følsom. Hun er meget forstående og ledte gruppen, som aldrig har prøvet at danse GROOVE før, gennem timen med udgangspunkt i grounding, så deltagerne ikke blev kastet ud i noget vildt og voldsomt. Timen var bygget op om at finde sit eget udtryk gennem dansen og flere af deltagerne gav udtryk for, at det havde været befriende at lege med deres kreativitet på en mere kropslig måde. Vi kommer til at bruge Charlotte igen, og vi kan varmt anbefale hende.
Stemmefabrikken
