Jeg kendte ikke noget til GROOVE, da jeg meldte mig til det og var derfor ret spændt på, hvem der ville møde op og hvad det gik ud på. Jeg fandt ud af at alle kan møde op tykke/tynde – gamle/unge – mænd/kvinder. Det var bare så fedt allerede fra den første gang. Man får danset, smilet og grinet, ikke af hinanden, men bare over at det er sjovt og til tider lidt grænseoverskridende. Bagefter var jeg fyldt med energi og efter undervisningen tog jeg mig selv i at synge mere og danse i køkkenet og måske også en smule i supermarkedet. GROOVE kan være lidt grænseoverskridende at komme i gang med, da man jo danser med sig selv sammen med andre man ikke kender. Charlotte er en dejlig lærer som gjorde at jeg følte mig tryg. Det er hendes rolige væsen, men også at hun i sin undervisning er indlevende, inspirerende og professionel. Hun er der altid til tiden og er velforberedt. Så der er fuldt tryk på fra start til slut.